fredag den 27. maj 2011

Vi sagde farvel til Hillerød Camping onsdag middag og kørte til Helsinge for at hilse på Kisser og Kurt. Efter en rigtig dejlig frokost og en lille havevandring i deres smukke have, nød vi eftermiddagskaffen og resten af eftermiddagen på terrassen.
Vi kørte mod Ystad ved 19 tiden vi skulle godt nok først med færgen klokken 01 men vi ville gerne have rigtig god tid, det stormede nemlig en del. Nå men vinden tog heldigvis af og det var helt stille vejr så vi havde en dejlig overfart hvor jeg sov næsten hele vejen. Ejner sov kun lidt. Vi kom til Sandkås camping ved 4.30tiden og holdt uden for campingpladsen indtil de åbnede kl. 8.00 Der sov vi begge to rigtig godt, så vi var friske til dagens udfordring , nemlig at finde en plads. Vi har denne gang valgt at lægge os på øverste afdeling af campingpladsen og vi har en vidunderlig udsigt ud over vandet. Så var det nødvendigt for os at få handlet ind og vi valgte at tage bilen for vi skulle flere steder. Efter frokost gik vi, selv om vi var lidt matte i det efter rejsen, alligevel turen ad klippestien ind til Allinge, vi kunne slet ikke vente for vi elsker den tur.
I dag har vi cyklet en tur på 25 km. Først op omkring Stenbruddet i stiv modvind. Så kørte vi igennem Slotslyngen og ned til Jons Kapel , næsten da. Vi ville bare cykle til p. pladsen med det lille kaffested hvor vi altid får en kop kaffe med småkager til. Vi var lidt spændte på om der var åbent, men fik at vide at der altid var åben fra palmesøndag og til efter efterårsferien. Så vi købte kaffe, for frokosten havde vi spist en halv time forinden i det grønne. Efter kaffen gik det hjemad, hvor vi købte laks med hjem fra fiskehandleren i Allinge.

1 kommentar:

  1. Jeg vil gerne vædde med, at den frokost i det grønne bestod af rød leverposteg :)
    Det lyder rigtig hyggeligt, jeg håber jeg kan nå at komme på besøg :)

    SvarSlet